S1E19 - Bachelor Bash! Er det ik´ "bare" spil for kvinder?

Velkommen til første episode af et nyt format, hvor vi inviterer en nyudklækket bachelor ind for at snakke om deres opgave for at stille os selv det altafgørende spørgsmål - er det ik’ Asien?
I første episode af denne såkaldte ‘Bachelor Bash’ serie er det Therese Steffensen fra Kinastudier, der taler med Bastian Gautam Wolter Larsen og Amalie Niegel om hendes opgave, der undersøger, hvordan femininitet udtrykkes i to kinesiske såkaldte “gacha” spil ved navn Infinity Nikki og Love and Deepspace.
Lyt med for at høre mere om, hvordan disse spil er blevet til et safe space for kinesiske kvinder på internettet, hvordan spillene bruger ‘the female gaze’, men også hvordan spillene udnytter disse aspekter ved dem for at tjene penge.
Til sidst deler Therese sine fem bedste råd til bachelorskrivningsprocessen.
Hvis man godt kunne tænke sig at læse Thereses opgave, kan hun skrives til på: [email protected].